Krimifan.dk har anmeldt Aldrig Stille Ind I Natten

 

Tre ud af fem hjerter er vel ikke helt skidt?

 

Læs hele anmeldelsen her: Klik

Krimifan.dk har anmeldt Intet Uforsøgt

 

 

 

Fire ud af fem hjerter er vel ikke helt skidt?

 

Læs hele anmeldelsen her: Klik

 

 

 

 

 

RENDBJERG »Intet uforsøgt « hedder debutromanen af Thorsten Kranz fra Broagerland.

Og forsøg bare. Denne læser fik aldrig færdiggjort » Da Vinci Mysteriet « . Stieg Larsson-trilogien måtte have tre forsøg. Sådan var det ikke med denne bog. Den kom med sin spænding, den så spændende ud - og den sejrede.

Flyvevåbenets eskadrille 722 har Nihil Intentatum » Intet uforsøgt « som sit motto. I leksikonnet » Den Store Danske « står der » Blandt eskadrillens opgaver var løsning af SARoperationer « ( Search and rescue » eftersøgning og redning « ) « . Desuden står der, at eskadrille 722 året rundt opretholder SAR-beredskabet i Aalborg, Skrydstrup og Roskilde.

Denne roman begynder også sin eftersøgning og redning i Aalborg. Herfra fortsætter eftersøgningen ud i Europa.

Redningen afsløres der ikke noget om her. Spændingsroman står der på forsiden, og spændende er romanen.

Lige fra begyndelsen og til slutningen. Den fanger hurtigt sin læser, og rask væk forsvinder de første 300 sider.

Så må der rationeres, for det er ikke altid en fornøjelse at være færdig med en bog, næsten inden man har opdaget, at man er begyndt.

Myten ragnarok

Spændingsromaner er lidt i familie med krimier, og forside-billedet giver også indtryk af, at der er træk hen mod krimiens brug af vold, mord, våben og mystik. Krimi-genren kører sin sejrsgang. Det betyder, at der kommer flere på markedet, end godt er.

Derfor var det en behagelig overraskelse, at denne bog er værd at læse.

Myten omkring Ragnarok får en ny betydning. Ragnarok er er et udtryk fra den nordiske mytologi, og i denne bog er det brugt som navnet til en udrensningsprocess, som Sonder Einsatz Gruppe 3 ( SEG 3), har planer om at udføre. SEG 3 har rødder helt tilbage til Nazi-Tyskland. Ragnarok skal færdiggøre det, som Hitler ikke nåede. Ragnarok, som vil medføre en katastrofe, der vil få indflydelse på hele verdens befolkning, er et klassisk træk ved spændingsromanen. Bogen leger med teorier, overtro, fantasi og facts i én sammenblanding.

Sprogblomster

Sprogligt og teknisk byder bogen på kvalitet. Jævnligt dukker der sprogblomster op, der nærmest folder sig ud som blodet efter et skudhul. Det kan på én gang virke brutalt, eller voldsomt, og så alligevel æstetisk. Selv blod kan jo danne flotte mønstre.

Beskrivelserne af bogens helt, Thomas Farrell, beherskes på en måde, så han fremstår lige så flygtig, reserveret over for læseren, som han gør over for sig selv. Der er flere parallelle historier i romanen, blandt andet om Thomas Farrells forsvundne famile. Minderne om familien dukker op som drømmende fragmenter gennem hele bogen. Læseren ved ikke, om de to historier har nogen forbindelse til hinanden, og det bliver heller ikke afsløret her. Desuden er der beskrivelserne af de andre aktører i historien.

Vi kommer ikke helt tæt på nogen af karaktererne, men tæt nok. Hovedpersonen er lejemorderen, tidligere jægersoldat Michael Farrell, og vi følger ham gennem et hæsblæsende efterår. Det er denne kølige, blæsende efterårsstemning, der styrer fra første og frem til sidste side. Af og til er der ret præcise og ret tekniske beskrivelser af, hvilke typer våben og hvilken bil, der bliver benyttet. Som læser finder man hurtigt ud af, om det interesserer en eller ej. Gør det ikke, udelades de bare. På den måde forløber læseprocessen problemfrit.

God begyndelse for en debutant, godt researchet og mægtig medrivende. Læseforsøg anbefales."

 

 

Line Lindegreen Roed

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Jydske Vestkysten, fredag 17. august 2012

 

– Jeg er ikke så modig som ham

 

NY FORFATTER: Thorsten Kranz udgiver sin første roman om en tidligere elitesoldat, hvis kone og søn bliver kipnappet. En spændingsroman med drys af krimi.

Af Birthe Juul Mathiasen

 

RENDBJERG: »Intet uforsøgt« hedder den roman, Thorsten Kranz på lørdag vil signere i Gråsten Boghandel. Den har han skrevet, blandt andet mens børnene Alexander og Rebecka sov middagslur, og hermed kan Thorsten Kranz føje endnu en titel til sit cv: Forfatter.

Thorsten Kranz overtog i 2007 sine bedsteforældres hus og flyttede tilbage til barndommens sommerferier i Rendbjerg:

– Min far er tysk, min mor dansk, og selv er jeg vokset op i Aalborg. Men jeg er kommet her alle mine somre som dreng, fortæller han.

Thorsten Kranz er tidligere politibetjent:

– Politiet er en superfed arbejdsplads, men bagsiden af medaljen er, at man også bliver konfronteret med livets skyggesider.

Og jeg skulle noget mere, konstaterer han.

Det fandt han i stabsfunktionen på Danfoss, hvor opgaverne er forretningsetik, interne politikker og persondatasikkerhed.

 

Mere kompleks

»Intet uforsøgt« handler om den tidligere elitesoldat Thomas Farrell, som stadig kæmper med traumerne fra en mislykket mission i Afghanistan, da hans kone og søn bliver kipnappet. Hovedpersonen begiver sig nu ud på rejse til Italien, Østrig og Sverige for at finde sine kære.

Ligner han mon sin skaber?

– Både ja og nej. Hans psyke er mere kompleks, og han er mere livsramt end jeg. Jeg er heller ikke så modig som ham, svarer Thorsten Kranz, der ikke kan forklare, hvornår lysten til at skabe sin egen fantasiverden befolknet med fiktive

personer er opstået.

– Jeg har vel skrevet, siden jeg lærte at sætte

ord sammen til sætninger. En roman er et

fantastisk sted at boltre sig, hvis man godt kan lide ord, svarer han.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------